Mødre i den sammenbragte familie

Min blog handler om flere forskellige emner. Det kommer an på, hvad der er aktuelt i mit eget og i min virksomheds liv. Jeg arbejder med flere temaer inden for samtaleterapi og coaching. Der er mange forskellige årsager til, hvorfor mennesker søger hjælp hos en samtaleterapeut og coach. Nogle har akut behov for hjælp til depression, angst og stress, fordi tilstanden er blevet så alvorlig at det går ud over deres livsværdi. Andre har blot brug for en ukendt at sparre med og andre igen har livskriser, parforholdskriser eller de har kriser pga. deres børn mistrives. Man behøver ikke at "fejle" noget for at gå hos en terapeut og coach.


LIVET I EN SAMMENBRAGT FAMILIE

Kan godt være noget af en udfordring for alle de involverede parter. Jeg er selv mor i en sammenbragt familie og det har jeg været i 22 år. Vi har to børn hver og vi har forsøgt at fusionere vores børn og os selv, så vi følte at vi var så "kernet" man nu kan blive, når ikke alle deler biologiske gener. Præmissen for at være sammenbragt er, som nævnt, en udfordring, fordi der er nogle helt andre hensyn, der skal tages. Blandt andet er der værdier, ekser, økonomi, regler, fundament, jalousi, misundelse, børn, som føler at de lever i en kuffert og skal konstant omstille sig til den nye familie.

Mange voksne børn af alkoholikere går rundt med et hul indeni.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol.

Det er 725.000 mennesker i dette land med ca. 5.8 mill. indbyggere! Mennesker som har et problematisk og skadeligt forhold til alkohol. 


Mange danskere har et afslappet forhold til alkohol. Det er for nogle, sådan en dansk kultur ting. Og når tante Anna eller onkel Anton får lidt for meget at drikke til den årlige familieskovtur, bærer vi såmænd også over med det og ligefrem griner af det.

Der, hvor det ikke længere er rart, er når det er børn, som overværer deres forældres (eller øvrige nære relationer) indtag af alkohol på daglig basis. Børn som oplever et høj-konflikt-fyldt miljø med voksne, som ikke er "sig selv" men nogle ubehagelige udgaver af mor og far, som skændes og slås. 

Hjemme bliver børnene bliver årvågne, vagtsomme, mestre i at vejre stemninger og higer efter anerkendelsen fra mor og far, men får den aldrig. 
De tager en del af den adfærd med sig ind i voksenlivet, hvor det kan volde dem store problemer, at gætte sig til hvad normal adfærd er. De ved ikke hvad "normalbegrebet" er og derfor kopierer de ofte andres adfærd, holdninger mm. Det bliver et problem for dem, fordi det er forvirrende og anstrengende altid at "være på" for at afkode andre mennesker. 

Udenfor hjemmet er de ofte helt exceptionelle til, IKKE AT VÆRE TIL BESVÆR. De er mestre i, at snige sig udenom bekymrede blikke fra pædagoger eller lærere, ved at være den prægtige elev, der er hjælpsom (så kan de da få lidt anerkendelse her), ved at være dygtig til skolearbejdet, ved at være den "søde" pige/dreng. 

Hvordan bliver nogle af disse børn som voksne? 

Nogle kommer ud på den anden side - med et funktionsniveau, så de klarer sig selv, er dygtige til deres arbejde, gode forældre, gode mænd/koner til deres ægtefælle.
Dygtige til at være.....ja næsten perfekte, dygtige til at holde facaden. 

Indeni har de mange sår, som ikke er lukkede, men som fra tid til anden bløder. Det kommer an på, hvad det er der tricker dem.