Kognitiv Ungecoaching

For unge fra 12 år

Når unge starter i et forløb hos mig er relationen altafgørende. Der skal være tryghed og fortrolighed, så den unge kan dele det, som fylder uden at frygte for repressalier. 
I mit arbejde som lærer og (tidligere) pædagog i specialområdet har jeg et godt indblik i, hvilke udfordringer de unge mødes af i vores samtid. Kognitiv coaching til unge er ikke blot en midlertidig løsning, men en investering i at opbygge livsvarige færdigheder til håndtering af udfordringer. Ved at skabe bevidsthed omkring tankemønstre og implementere praktiske redskaber, giver denne tilgang de unge mulighed for at tage kontrol over deres mentale velbefindende og trives i deres daglige liv.

Kognitiv coaching for unge er en individuelt tilpasset tilgang, der fokuserer på at styrke kognitive færdigheder og skabe positive mentale vaner for at tackle udfordringer som angst, selvværd og søvnproblemer. Målet er at give den unge redskaber og strategier til at forbedre deres mentale velbefindende og opbygge robusthed i hverdagen.

I denne form for coaching arbejder jeg tæt sammen med den unge for at identificere og udforske de specifikke udfordringer, de står over for. Dette kan omfatte at udforske de tankemønstre, der bidrager til angst eller lavt selvværd, samt at undersøge vaner og rutiner omkring søvn. (blot et eksempel)

Gennem kognitiv coaching lærer den unge at genkende og udfordre negative tanker og erstatte dem med mere realistiske og positive tankemønstre. Dette kan hjælpe med at reducere angst og styrke selvværd.