SKAM GROR I ET MILJØ AF HEMMELIGHED, TAVSHED & FORDØMMELSE. TILGENGÆLD KAN SKAM IKKE OVERLEVE ÅBENHED, MEDFØLELSE & KÆRLIGHED. Kilde: Brené Brown

Dine skyggesider

Vi har dem alle - skyggesider. Men hvad er det egentligt for noget?

Skyggen er C.G. Jungs betegnelse for de dele af personligheden, som man fortrænger eller bevidst skjuler, som man ikke vil være bekendt, modsat persona, som er det vi viser, når vi er sammen med andre mennesker. Vi har flere personaer/masker alt efter, hvilken arena vi befinder os på - fx kollegaer, med familien, vennerne, svigerfamilien osv. 

Du lærer, allerede som barn, at opføre dig sådan som dine omsorgspersoner (forældre, bedsteforældre) vil have, at du skal opføre dig på godt og ondt.
Når vores nærmeste kommer helt ind under huden på os, der hvor vores forsvarsmekanismer er nede, kan de afvise og elske os. Vi begynder at regne ud, hvad vi skal gøre, for at de elsker os, og hvor langt vi kan gå, før vi bliver afvist.

Fx du vokser op i en familie, hvor det at græde bliver gjort til en pinlig affære, hvor du bliver grinet og hånet ad. Så lærer du, at det der med at blive ked af det (vi gider ikke dit piveri), gør vi ikke her i vores familie. Du holder op med at vise, når du bliver ked af det.

Når vi som børn udskammes, får skældud eller får at vide, "jeg gider simpelthen ikke høre på dit tuderi, du er grim, når du tuder", ja, så føler vi os forkerte. Vi føler os enormt skamfulde, når vi oplever at mennesker (som vi elsker) fordømmer os. Så begynder skyggerne at dannes. Vi skal gemme det grimme væk, ellers bliver vi skubbet ud ad fællesskabet.
Skyggearbejde er en gevaldig hovedrengøring i dig selv, hvor du opnår nye aha'er og indsigter om dig selv.

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater. Han var grundlægger af analytisk psykologi. Jung udviklede sit egentlige og mest kendte livsværk med begreberne - det kollektive ubevidste - arketyper - skyggen - anima/animus - selvet og individualismen. 

Kontakt mig på mail eller mobil - læg en besked
jeg svarer samme dag.