Klient referencer 

Kære Henriette

Du er -og har været en uvurderlig hjælp og støtte. Jeg fik præcis den afklaring og indsigt, jeg havde så meget brug for, da knuden med børn og job skulle løsnes.

Jeg har nydt roen og prioriteret alene tiden – et kærligt selvvalg.

Tak – du har været en fantastisk støtte og hjælp. Nu lytter jeg til mig selv og siger til og fra, når jeg mærker hvilken vej jeg skal.

Kærlig hilsen Jette


Jeg kontaktede dig, fordi vores datter lider af angst. Du har formået at hjælpe hende så hun kan fungere sammen med sine klassekammerater og øvrige venner. Hun tør at stå ved hvem hun er og sige hvad hun mener. Hun deltager i sociale arrangementer. Hun kan håndtere sine anfald med de værktøjer, hun har fået hos dig, og hun bruger dem.
Du er så professionel og varm, og vores datter har været meget, meget glad og tryg i sit forløb hos dig. Vi siger tak for din sparring og dine indsigter.
Taknemmelige hilsner fra V's mor og far

Jeg bliver mødt af et smil, og et væsen, som udstråler ro, overskud, nærvær og styr-på-det. Lige fra starten af, har du formået at møde mig der hvor jeg er. Du husker og er opmærksom på, hvor du slap mig henne sidst, og følger op på det. Du er fantastisk god til at koble teori sammen med praksis, hvilket fungerer godt for mig. Du tager udgangspunkt i der hvor jeg er, og hjælper med at skabe et fokus hos mig, som jeg formår at implementere i min hverdag. Umiddelbart virker det som små skridt vi arbejder med, men netop fordi det er små skridt, så oplever jeg en succes med det, som gør, at vi nu er nået til de, for mig, lidt tungere emner. Du rummer mine følelser og signaler både med dit sprog og dit kropssprog, at du kan rumme dem, og at de er helt okay-at jeg er okay.

Camilla

Jeg kontaktede Henriette, fordi hun også tilbyder mindfulness, og hvor har det bare været et lærerigt og indsigtsfuldt forløb. Jeg har opnået ro og nærvær med øvelser og samtaler. Du er nærværende og autentisk.

Varmeste anbefaling herfra.
Helene


Samtalerne med Henriette er utroligt brugbare. Her kan jeg græde uden at føle mig akavet. Hun bruger tit modeller og tegninger, og det giver mig et overblik over de ting som jeg skal arbejde videre med til næste gang vi ses. Der er åbent til kl 21, og det gør at jeg kan passe min uddannelse uden at skulle tage fri.
Ida

Bare tak for dig :) 

Kram Olivia