Mødre i den sammenbragte familie
LIVET I EN SAMMENBRAGT FAMILIE
Kan godt være noget af en udfordring for alle de involverede parter. Jeg er selv mor i en sammenbragt familie og det har jeg været i 22 år. Vi har to børn hver og vi har forsøgt at fusionere vores børn og os selv, så vi følte at vi var så "kernet" man nu kan blive, når ikke alle deler biologiske gener. Præmissen for at være sammenbragt er, som nævnt, en udfordring, fordi der er nogle helt andre hensyn, der skal tages. Blandt andet er der værdier, ekser, økonomi, regler, fundament, jalousi, misundelse, børn, som føler at de lever i en kuffert og skal konstant omstille sig til den nye familie.